Tænke bæredygtigt og digitalt
Bæredygtighedsspørgsmålene påvirker indkøbsarbejdet, hvor andelen af certificerede råvarer gradvist øges. Lige så vigtigt er det at begrænse madspildet gennem bedre planlægning. Vi vælger lokale produkter i det omfang, det er muligt, og har for eksempel for nylig indledt et samarbejde med Bjärekyckling. ForSea følger også med udviklingen i samfundet og øger udbuddet af vegetariske og veganske valgmuligheder på menuerne.
Digitalisering er også et område, hvor ForSea rykker fremad, blandt andet ved at gøre billetkøb og indtjekning nemmere via en ny nettjeneste. Det er stadig kun en mindre del af alle billetter, der købes digitalt, men de fleste kunder søger information og inspiration på nettet. Det bidrager til at skabe en helhedsoplevelse, som føles både fleksibel og moderne.
Kundeloyaliteten måles hver måned via en Net Promoter Score (NPS), hvor passagererne angiver, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale at rejse med ForSea. Også kundetilfredsheden måles hver måned.