Rekordlørdag hos ForSea – bedste dag i februar de sidste 25 år
Lysten til at rejse i nærområdet er stor og de spontane dagsture over sundet er tilbage. Efter to år med restriktioner og usikkerhed på grund af pandemien ser ForSea nu en markant stigning i antallet af gæster ombord. Og februar måned sluttede med en rekordweekend!
Lørdag den 26. februar slog ForSea rekord. Over 18.000 gående passagerer tog turen via landgangen og Helsingør sydede af liv som i ”gamle dage”. Et passagerantal af denne størrelse har vi ikke oplevet siden 90’erne, i en februar måned. I løbet af weekenden rejste samlet set 57.000 personer over sundet. En rekordweekend som med alt tydelighed viser at savnet efter oplevelser og rejselysten på begge sider af sundet er stort.
Billetmixet indikerer at rejsen er ganske spontan og viljen til at besøge den anden side er stor. Begge byerne, Helsingør og Helsingborg, knyttes endnu tættere sammen og bidrager i fællesskab til hinandens handel samt turisme- og rejseindustri.
”Danskere og svenskere er endnu ikke helt tilbage til de tidligere rejsevaner, men samlet set er vi inden i en virkelig positiv udvikling. Vores opgave på ForSea er bl.a. at knytte regionen sammen og imødekomme såvel rejsende som handelsliv på begge sider af sundet – en vigtig og værdifuld opgave”, siger Kristian Durhuus, CEO ved ForSea.
Helsingør-Helsingborg overfarten er regionens flydende bro, bestående af de fem færger Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia VIII. Færgerne er miljøvenlige og udstyrede med katalysatorer. Derudover er Aurora og Tycho Brahe begge konverterede til batteridrift, for en samlet investering på ca. 300 mio. SEK. INEA, et forvaltningsorgan for innovation og netværk i EU, har støttet investeringen med ca. 120 mio. SEK.
I 2019 transporterede ForSea 7 mio. passagerer samt 1,3 mio. personbiler, 440.000 lastbiler og 16.000 busser. Dette svarer til 20% af de køretøjer, som passerede Øresund[1] i 2019. Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 600 medarbejdere, som dagligt arbejder for en sikker og effektiv forbindelse mellem Sverige og Danmark, med målsætningen om at gøre rejsen så behagelig som mulig og med målet om at reducere CO2 med 65% sammenlignet med tidligere drift, som foregik uden batteridrift. Forbindelsen bidrager derudover til at skabe ca. 2.000 arbejdspladser i regionen. Kristian Durhuus er CEO for ForSea AB som ejes af investeringsselskabet First Sentier Investors.
[1] Summen af overførte køretøjer på forbindelserne ForSea og Øresundsbron.