Mercandia 4 skal konverteres til ren godsfærge

ForSea har besluttet at konvertere Mercandia fra en passager- og godsfærge til en ren
godsfærge. Derfor vil vi ikke længere tilbyde detailsalg og mad og drikke på Mercandia 4
fra den 1. september 2019. Dette sker som reaktion på en længerevarende tilbagegang i
personbil- og passagertrafikken. Desuden har forskellige kundeundersøgelser i tidens løb
vist, at passagererne klart foretrækker at benytte de større og mere moderne færger.

Dette er et vigtigt skridt for at sikre selskabets position for fremtiden. Vi vil gennemføre
yderligere initiativer for at modernisere vores forretning og sikre, at vi er
konkurrencedygtige. ForSea har indtil videre investeret betydelige summer i at konvertere
Aurora og Tycho Brahe til batteridrift og lægger fortsat vægt på at videreudvikle en
bæredygtig færgefart.

Pressekontakt
Ved spørgsmål om ForSea kontakt venligst Johan Röstin, CEO ForSea AB, tel +46 (0) 42
18 60 00, alt mail presscontact@forseaferries.com.

En effektiv og miljøvenlig trafikmaskine
Helsingør-Helsingborg overfarten er regionens flydende bro bestående af de fem færger Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia VIII. Færgerne er miljøvenlige og udstyret med katalysatorrensning. Senest er Aurora og Tycho Brahe konverteret til batteridrift for en samlet investering på ca. MSEK 300. INEA, som er EU’s forvaltningsorgan for innovation og netværk, har støttet projektet med ca. MSEK 120.