TrA.Subject

TrA.Announcement

Velkommen til Sveriges måske hyggeligste by! Fantastiske restauranter, spændende butikker, interessante museer og et stort udbud af kultur i alle afskygninger, masser af aktiviteter for voksne og børn, imponerende naturoplevelser, luksuriøs afslapning og meget mere... Alt det finder du i den lille storby, lige på den anden side af Øresund. 

Tag en smuttur til havnebyen eller nyd en hel weekend med forkælelse, lige efter dine ønsker - Helsingborg har det hele! Vil du have tips til f.eks. en dag med for børnefamilien, de bedste restauranter eller steder, man bør besøge i byen, så har Visit Helsingborg samlet en masse gode guider til oplevelser - se dem alle her

Signe Wenneberg har også været på "weekendtur" i Helsingborg og fortalt om turen på sin blog - læs den her og bliv inspireret til flere oplevelser lige om hjørnet. 

Byen med det hele

I Helsingborg er der noget for alle. Du kan både nyde den historiske og kulturelle by ved at se nogle af de mange seværdigheder eller du kan tage på shoppingtur i de mange specialbutikker i handelsgaderne. I centrum findes over 200 butikker og masser af hyggelige caféer og spisesteder. Du finder alt samlet information om byens shoppemuligheder her. Tager du til udkanten af byen, kan du shoppe amok i det store indkøbscenter Väla Centrum

Vil du hellere finde loppefund og svenske kuriosa, kan du besøge et af de mange "loppis" i byen. På Svenska Loppisar finder du en samlet oversigt med alle de lokale markeder. 

Kulturkortet

Kulturkortet er din nøgle til Helsingborgs kulturelle verden. En nøgle, der kan give dig gratis entré til flere museer som Fredriksdal og Dunkers eller seværdigheder som Sofiero og Kärnan - og giver gode rabatter på koncerter og forestillinger i byen. Med kulturkortet kan du nyde en udflugt til Helsingborg uden at tømme pengepungen. Læs mere om kulturkortet og alle rabatterne her!

Pssst...! Du kan også få rabat hos udvalgte seværdigheder i Helsingør med kulturkortet. 

Legepladser

Helsingborg har de skønneste legepladser for børn og barnlige sjæle. I finder både de klassiske legepladser med rutchebane og gynger, men også naturlegepladser, hvor fantasien rigtig kan slippes løs. Det er nemt at få en hel dag til at gå på en af de sjove legepladser, så husk at tage forsyninger med. Find oversigt over alle byens legepladser på Helsingborgs egen hjemmeside

Strande

Palmer er måske ikke det første I forbinder med en strand i Sverige, men det er ikke desto mindre hvad, I finder, når I besøger Tropical Beach i Helsingborg, lige på den anden side af sundet. Men Helsingborg har masser af lækre strande og badeområder - lige fra sandstrande til kallbadshuse med badebroer, sauna og liggestole. Find en oversigt med alle strand- og badefacilieteter på Helsingborgs egen hjemmeside

Arkitektur og kultur

På havnefronten lige ved færgerne ligger Dunkers Kulturhus, Helsingborgs kulturelle center som blev indviet i 2002. Dunkers Kulturhus er tegnet af den danske arkitekt Kim Utzon og har et meget flot bymuseum foruden kunstmuseum, teaterscene, koncertsal, kulturcentrum for børn og unge, musikskole, m.v. 

Øst for kulturhuset ligger Rådhuset - et af byens vartegn som tydeligt ses fra færgerne. Rådhuset er opført i 1897 i nygotisk stil med tårn og tinder, udsmykkede facader og et 65 meter højt klokketårn. Indvendigt rummer det fint interiør med bl.a. glasmosaik og malerier med motiver fra byens historie.  I hjertet af byen finder man den smukke Mariakyrkan i Gotisk stil fra starten af 1400-tallet. 

Kärnan borg og legeplads

Øst for Rådhuset, tårner det 35 meter høje borgtårn fra 1300-tallet sig over byen. Fra toppen er der den skønneste udsigt over byen og Øresund, og turen op ad den hvælvede trappe er en oplevelse i sig selv. Det er gratis at kigge ind i Kärnen, men vil I helt til tops, koster det entré.

Blot et stenkast fra Kärnan ligger en middelalder-inspireret legeplads, hvor der bl.a. findes en miniudgave af Kärnan, og her kan børnene boltre sig i timevis. 

Få gratis entré til flere af Helsingborgs kulturelle perler som f.eks. Fredriksdal, Dunkers Kulturhus og Kärnen, når du køber et kulturkort. Du får også rabat på arrangementer hele året, og hos udvalgte restauranter. Kortet kan købes online. Læs mere om kulturkortet her. 

Shopping og spise

Helsingborgs hyggelige handelsgader byder på noget for enhver smag. Her findes både de større kendte mærker og unikabutikker med alt i tøj, indretning og design. Kullagatan er byens centrale hovedstrøg, hvorfra de fleste små strøg udgår fra, og her finder du masser af gode tilbud og oplevelser. Se alle Kullagatans butikker her

Ca. 10 minutters gang fra Knutpunkten finder du bydelen Söder, som i de sidste par år har fået et løft og byder på spændende butikker og spisesteder, bl.a. den helt karakteristiske Pincho Nation, hvor alt bestilles via app og drinksene smager af slik. Se Söder-bydelens egen hjemmeside for inspiration til en tur sydpå. 

Lidt længere sydpå, over broen, finder man Helsingborgs Bryggeri og Oxhallen, som om lørdagen inviterer indenfor til hygge med mad, drikke og ofte levende musik. Nogle søndage afholdes loppemarked i den stemningsfulde hal, og her er der rig mulighed for at gøre nogle gode fund. Se alle shoppemulighederne her

Shopping i Helsingborg

 

Nyhedsmail

Databeskyttelsesforordningen (GDPR) ForSea Helsingør ApS lagrer dine data i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Vi gemmer dine oplysninger for at kunne give bedre og mere målrettede tilbud til den enkelte kunde. Du kan til hver en tid framelde dig vores nyhedsmails, og anmode ForSea om at få slette alle dine oplysninger. Med din tilmelding til vores nyhedsmail, giver du samtykke til at vi gemmer dine oplysninger og anvender disse i forbindelse med målrettede tilbud. Læs mere om privatlivspolitik.