TrA.Subject

TrA.Announcement

Rejs med os til julemarkeder i Sverige

Her finder du inspiration til masser af julemarkeder, både meget tæt på men også lidt længere væk.

Julemarkeder i Sverige

I Sverige fejres julen efter alle kunstens regler, og du finder de hyggeligste julemarkeder rundt i alle byer med respekt for sig selv. Her er både de meget traditionelle markeder og de anderledes med fokus på eksempelvis design eller kunsthåndværk.

Vi har samlet et udpluk af de mere etablerede julemarkeder i Skåne, men kører du en tur rundt i de mindre byer, finder du helt sikkert også andre hygglige markeder og juleboder. Og overalt vil der være hyggelig julestemning.

Jul på Wrams Gunnarstorp

3. -  6. november

Julemarkedet på Wrams Gunnarstorp er Skånes største af sin slags. Her inviteres du til julens marked, hvor de gamle svenske traditioner i hævd, med mere end 80 af landets bedste kunsthåndværkere, der gerne fortæller om deres lidenskab. I madboden er alle mulige og umulige juledelikatesser samlet. Og det smukke syn, der møder dig en mørk Skåneaften, hvor slottet er oplyst af fakler, skal opleves!

Læs mere

Jul i Heddas Hus

17. -  20. november

I Glumslöv, syd for Helsingborg, ligger Heddas Hus, den landlige lille indretningsbutik, hvor du kan få rigtig mange timer til at gå. I midten af november indvies julen i butikken, som fyldes med alt, hvad der hører julen til. Mens du handler julegaver til den indretnings-interesserede faster eller moster, kan du nyde både gløgg og brunkager. En lidt mindre, men mere personlig start på julen!

Læs mere

Jul på Liseberg

19. november - 30. december

Den populære forlystelsespark klæder sig på til jul med millioner af glitrende julelys, og hele parken forvandles til en stor julesaga.

Læs mere

Jul på Hässleholmsgården

17. -  20. november

I hjertet af Skåne finder du den hyggeligste gård, hvor traditioner holdes i hævd og julen fejres med manér. Her kan du opleve et ægte skånsk julemarked med gode madvarer, levende musik og udsøgt kunsthåndværk.

Læs mere

Jul på Norrviken

30. november - 18. december

Norrviken i Båstad byder på en stemningsfuld julesæson. Julemarkedet disker op med mad og drikke, skøn korsang og en masse andre ting, der hører til julen.

Læs mere

Julemarked på Spritfabriken i Ödåkra

19. – 20. november

Besøg den gamle spiritusfabrik i Ödåkra, der nu er blevet forvandlet til et hyggeligt julemarked, hvor du kan købe næsten alt, der hører til julen. De fleste produkter er lokalt produceret.

Læs mere

Juledag i Råå

20. november

Det hyggelige lille fiskerleje Råå er altid fuldt pakket af juleglade besøgende, når julen skydes i gang! Traditionen tro starter julen i Helsingborg lige her, og følges op af julefejring i city den kommende weekend. På denne dag danses der rundt om juletræet, der er nissetog og du kan besøge nogle af boderne, der sælger julegodter, lotterilodder og meget andet.

Læs mere

Tjolöholms Slott

11.  -  27. november

Et af det vestlige Sveriges største julemarkeder med over 27.000 besøgende. Hele slottet glimter af lys og på selve markedet samles håndværkere og madproducenter, som sælger unikke produkter.

Læs mere

Jul hos Flickorna Lundgren

10. December

Flickorna Lundgren er et af Sveriges mest berømte ”kaffehuse”. Den ligger ved den lille fiskerby Skäret på den smukke Kulla-halv ø, og ved juletid hersker her en helt særlig stemning.

Læs mere

Bosjökloster julemarked

25. - 27. november

Det hvide slot på næsset mellem de to søer tager sig fantastisk ud i vintermånederne, når sneen er faldet. Hvert år inviteres der indenfor til traditionelt julemarked i de historiske rammer.

Gå 2 for 1

Julefest i Helsingborg Centrum

27. november

Søndag den 27. november fejres julen for alvor i Helsingborg City – en stemningsfuld og festlig dag. Her kan du gå på traditionelt julemarked på Maria Torg og Stortorget, lytte til trommekorpset, der marcherer igennem byens gader, kælke ved Billeplatsen, nyde de skønne toner ved julekoncerten med Pearls of the Sound, overvære Lucia-kroningen og masser af andet sjov!

Læs mere

Fredriksdal julemarked

2. - 4. december

På Fredriksdal bliver julen fejret som i de gode gamle dage. Herregården og de andre gamle bygninger på området bliver pyntet med lys og julepynt.

Læs mere

Nyhedsmail

Databeskyttelsesforordningen (GDPR) ForSea Helsingør ApS lagrer dine data i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Vi gemmer dine oplysninger for at kunne give bedre og mere målrettede tilbud til den enkelte kunde. Du kan til hver en tid framelde dig vores nyhedsmails, og anmode ForSea om at få slette alle dine oplysninger. Med din tilmelding til vores nyhedsmail, giver du samtykke til at vi gemmer dine oplysninger og anvender disse i forbindelse med målrettede tilbud. Læs mere om privatlivspolitik.