Længst mod vest på den smukke Bjärehalvø ligger Torekov, den idylliske by, der på mange måder kan minde om Skagen med sit særlige lys og den gamle fiskercharme. Her drager havet og de smukke strande hele året, og morgenkåber på vej til og fra stranden er et fast syn i gadebilledet hver evig eneste morgen.
Havnen er byens hjerte, hvor der summer af liv og aktivitet og duften af friskfanget eller -grillet fisk kan trække mundvand hos de fleste. De magiske solnedgange over byen skal nydes fra Backen, hvor dagens sidste stråler spejler sig i sundet. Læs mere om den idylliske by på Visit Swedens hjemmeside.