Söderåsens nationalpark - den svenske vildmark
Den svenske vildmark
Naturen i Söderåsen Nationalpark er fascinerende og fantastisk, uanset hvilken tid på året, du besøger parken. Du finder en af de største sammenhængende løvskovsområder i Nordeuropa, hvilket i sig selv er ret imponerende. Men, her er også mægtige bregner, høje klipper, vilde vandløb og imponerende udsigter.
Der findes rigtige gode kort over parken, og du kan let finde vandreruter for både nybegynder og den mere erfarne. Der er særlige områder af parken og udsigtspunkter, som du ikke bør gå glip af, bl.a. Hjortsprånget og Kopparhatten.
Naturum Söderåsen
Naturum Söderåsen ligger ved Skäralids hovedindgang, og her kan du få tips om seværdigheder og vandrestier samt information om naturen i området.
Naturum blev indviet i år 2000. Ud over tips og information tilbydes guidede ture samt en udstilling. Her kan man desuden hente kort og faktaark, som også er tilgængelige, hvis området besøges uden for Naturums åbningstid.
Se åbningstider og download en guide til Söderåsens nationalpark i pdf-format her.
Vandrestier
Der er masser af vandrestier af varierende sværhedsgrader i området. Du kan finde et kort over stierne ved parkens informationscenter, eller downloade det her. I Naturum kan du altid finde de senest opdaterede oplysninger om vandrestiernes tilstand.
Kopparhatten
Kopparhatten er nationalparkens højeste punkt, og her får du den bedste udsigt over Skäralidsdalen. Klippevægge og stejle skråninger indrammer dalen, hvor Skärån bugter sig.
Den mest almindelige måde, at nå frem til Kopparhatten, er ved at gå Kopparhatts-runden, som er fire kilometer lang og starter i Skäralid, hvor der findes en hovedindgang samt et informationscenter.
Her findes desuden en let tilgængelig udsigtsrampe, og du kan køre bilen hele vejen frem til udsigtspunktet, men vær dog opmærksom på, at antallet af parkeringspladser er begrænset.
Hjortsprånget
Hjortsprånget er et af de mest populære udsigtspunkter i området og opkaldt efter en gammel jagtmetode. Her har du en fantastisk udsigt over Sprickdalen. Udsigtspunktet ligger ikke langt fra Skäralid, hvor der findes en hovedindgang samt et informationscenter.
Mest for børn
Nogle af vandreruterne i parken er tilpasset ben, der ikke kan gå så langt og guidehæfterne kan hentes på Nationalparkens hjemmeside.
Ved parkens hovedindgang finder du Naturum, som er et aktivt informations- og oplevelseshus. Her kan du læse mere om Nationalparken, naturen og dyrelivet i området. Det er også muligt at låne gps og kort, så I kan tage på geologisk skattejagt langs Skåneleden, der løber mellem Skäralid og Röstånga.
Hvil, spis og bo
I Söderåsens nationalpark er der flere grillpladser, som du har mulighed for at bruge, når du besøger parken. På de forskellige grillpladser gælder forskellige regler, og der er også regler for, hvad man må brænde af og hvor. Reglerne kan desuden ændre sig afhængigt af brand- og redningstjenestens anbefalinger, så det er altid en god ide at gøre sig bekendt med reglementet inden et besøge parken, hvis man altså planlægger at grille.
Lige nu ombygges parkens caféområde. Mens arbejdet står på, har du dog mulighed for at købe kaffe og kage - og til tider mad fra foodtrucks. Aktuel information om hvad der er tilgængeligt, findes her eller på opslag ved Naturum.
Vand og toiletter er tilgængelige flere steder på området. Men det kan være en god ide at medbringe dit eget vand, især hvis du skal ud på en længere vandretur i varmt vejr. Information om hvor der er vand og toiletter, kan du finde her.
Der findes hytter og overnatningsfaciliteter på parkens rastepladser, hvor man lov til at overnatte. Her finder du information om, hvor de forskellige steder med overnatningsfaciliteter er placeret.
Guidede ture
Book en guidet tur og gør dit besøg i Söderåsen til noget helt særligt. Det er muligt at booke guidede ture til grupper af forskellige størrelser, og turene kan have forskellige formål. Du kan for eksempel se nationalparken fra en hesteryg. Læs mere om hvilke ture der tilbydes, og hvordan du booker på Söderåsens nationalparks hjemmeside.
Alle-mands-retten
Alle-mands-retten er en svensk lov, der siger, at alle har ret til at opholde sig og færdes i naturen. De har desuden også ret til midlertidigt at overnatte eller plukke bær og svampe. Men selvom det er en lovbestemt ret i Sverige, så er det en god ide at læse om, hvordan man kan bruge Alle-mands-retten, de steder man har til hensigt at besøge, samt i forhold til de aktiviteter man ønsker at praktisere. Du kan finde mere information om, hvad der gælder i forhold til de forskellige naturområder på Söderåsen her.
Find vej til vildmarken
Hovedindgangen til Söderåsen Nationalpark ligger i Skäralid, ca. 45 km. fra Helsingborg, og det tager omkring 35 minutter at køre dertil. Den sydlige indgang til parken, hvor du også finder turistinformationen, ligger i Röstånga og turen hertil tager ca. 40 minutter.
Fra Helsingborg er det også muligt at tage bus 518 til den sydlige indgang.
Læs mere på Södersens egen hjemmeside.
Söderåsens Nationalpark i Google maps.
Udvalgte billeder taget af Per Jessen.
Nyhedsmail
Databeskyttelsesforordningen (GDPR) ForSea Helsingør ApS lagrer dine data i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Vi gemmer dine oplysninger for at kunne give bedre og mere målrettede tilbud til den enkelte kunde. Du kan til hver en tid framelde dig vores nyhedsmails, og anmode ForSea om at få slette alle dine oplysninger. Med din tilmelding til vores nyhedsmail, giver du samtykke til at vi gemmer dine oplysninger og anvender disse i forbindelse med målrettede tilbud. Læs mere om privatlivspolitik.