Køb og levering af færgebilletter

Priser
Vores priser er altid angivet i danske kroner (DKK).

Købes billetten i Sverige vil det være den svenske prisliste og valuta, der er gældende.

Billetten er kun gyldig i forhold til den færgelinje, billettype samt køretøjstype, som er angivet ved købet.

Rabatkode
Eventuelle rabatkoder skal angives inden bookingen gennemføres, så den korrekte pris i henhold til aftalen opnås.

Bookingbekræftelse
Når bookingen og betalingen er gennemført, vil der blive sendt en bookingbekræftelse via e-mail. Bookingbekræftelsen indeholder oplysninger om de valgte færgeruter, afgangstider, køretøjstype, antal personer og et 10-cifret reservationsnummer. Bookingnummeret skal oplyses ved ankomst til afgangshavnen.

Bookingnummer
Bookingnummeret kan kun bruges til den reserverede rejse og er herefter ugyldigt. Derfor anbefaler vi, at dette nummer behandles med omhu. Bemærk venligst at hvis bookingbekræftelsen udskrives, så skal stregkoden være tydeligt, da denne skal scannes, i tilfælde af du kører via en bane med automat. Det er også muligt at angive bookingnummeret, der er tilsendt via mail. Køretøjer der er længere end 6 meter henvises til manuel indtjekning.

Indtjekning
Du kan nemt og enkelt selv tjekke ind ved hjælp af din internetbillet i vores havne.

Det gør du på følgende måde:

  1. Scan stregkoden der er på bookingbekræftelsen i automaten
  2. Angiv på skærmen hvor mange personer der er i bilen
  3. Tag kuponen der printes
  4. Kør til den bane der angives på både skærmen og kuponen

Billettens gyldighed
Billetten er kun gyldig for den anførte rejse. En almindelig billet mellem Helsingør-Helsingborg er gyldig i 3 måneder fra den første afrejsedato, medmindre andet er angivet. Øvrige billetter: Se information for respektive billettype i prislisten.

Billetten er gyldig i forhold til andre afgange indtil midnat på afrejsedagen. Hvis billetten ikke bruges på den bookede afrejsedato, er billetten ikke længere gyldig, og en ny billet skal købes.

Køb og levering af færgebilletter købt i havnen

Billettens gyldighed
Billetten er kun gyldig for den anførte rejse. En almindelig billet mellem Helsingør-Helsingborg er gyldig i 3 måneder fra den første afrejsedato, medmindre andet er angivet. Øvrige billetter: Se information for respektive billettype i prislisten.

Billetten er gyldig i forhold til andre afgange indtil midnat på afrejsedagen. Hvis billetten ikke bruges på den bookede afrejsedato, er billetten ikke længere gyldig, og en ny billet skal købes.

Betaling med AutoBizz
Hvis du har en AutoBizz, skal du køre via vores baner med automat. Billetprisen trækkes automatisk fra det kreditkort, der er knyttet til AutoBizz-aftalen.

Rejsevilkår

Helsingør-Helsingborg, billet booket online/telefon

Booking
Booking kan foretages frem til afrejse. Ved booking via telefon tilkommer et administrationsgebyr på 38,-

Gyldighed
Billetten er kun gyldig på afrejsedagen.

Ombooking
Prisændring i forhold til valg af en dyrere afrejse betales ved selve ombookingen. I tilfælde af prisændring til en billigere afrejse refunderes differencen.

Refundering
Bortkomne billetter erstattes ikke. En ubenyttet billet refunderes gratis inden for 24 timer fra købstidspunktet. En ubenyttet billet refunderes mod en ændringsafgift på 10% eller minimum 75,- inden for 2 måneder efter den bookede afrejsedato. En delvist ubenyttet billet refunderes mod en ændringsafgift på 10% eller minimum 75,- inden for 2 måneder fra gyldighedsdatoen. Rabatterede billetter refunderes ikke.

Helsingør-Helsingborg, billet købt i havnen ved afrejse

Booking
Bookinger kan foretages frem til afrejse.

Gyldighed
En almindelig billet er gyldig i 3 måneder fra udrejse i Helsingør i forhold til alle afgange.

Refundering
Bortkomne billetter erstattes ikke. En ubenyttet billet refunderes mod en ændringsafgift på 10% eller minimum 75,- inden for 2 måneder efter den bookede afrejsedato. En delvist ubenyttet billet refunderes mod en ændringsafgift på 10% eller minimum 75,- inden for 2 måneder fra gyldighedsdatoen. Rabatterede billetter refunderes ikke.

Rabatkort – Refundering af rabatkort

Gyldighed
Rabatkort skal tages i brug inden for 3 måneder fra købet er gennemført.

Refundering
Bortkomne rabatkort refunderes ikke. Alle ubenyttede rabatkort refunderes inden for 2 måneder efter gyldighedsdatoen mod en ændringsafgift på 10 % eller mindst 75,-.

Delvist ubenyttede rabatkort refunderes inden for 2 måneder efter gyldighedsdatoen, og antallet af benyttede rejser modregnes den ordinære pris i havnen. Ændringsafgiften er 10 % af billetprisen eller minimum 75,-.

Ønsker du at spærre et rabatkort og få det refunderet, så bedes du kontakte kundeservice@forseaferries.com. Send herefter rabatkortet til ForSea Helsingborg AB, Bredgatan 5, S-252 25 Helsingborg og mail os et scannet billede af kvitteringen samt bankoplysninger. Vores kundeservice vender tilbage til dig, hvis de har behov for yderligere oplysninger.