Tropikariet

Troperne i Skåne. I Tropikariet i Helsingborg kan du opleve eksotiske dyr fra både Sydamerika, Asien, Madagaskar og Afrika i autentiske omgivelser. Her går du rundt blandt legende aber, flyvende tukaner og springende lemurer. Tropikariet ligger lige på den anden side af Sundet, og det tager blot en færgetur at komme dertil.

Et besøg i Tropikariet er en dejlig oplevelse for både børn og voksne. Aberne springer lige omkring dig og i kælderen svømmer fisk og hajer rundt, mens de iagttager de besøgende. Et stort hit blandt børnene, er et lille følerum, hvor man kan mærke på fiskene.

Der findes også en café, hvor de trætte ben kan hviles efter en oplevelsesrig dag. Og, skal der et minde med hjem til børneværelset, kan det helt sikkert findes i den lille butik. 

20% rabat på entré med ForSea

Vis din dagsgyldige billet/kvittering fra ForSea, og få 20% rabat på entré til Tropikariet.
Rabatten gælder det antal personer, der står på billetten/kvitteringen, dog max. 5 pr. billet, og kun på den pågældende dag.

Åbningstider

Tropikariet har normalt åbent tirsdag til søndag kl. 11.00-17.00, men holder lukket om mandagen. 

Der kan være særlige åbningstider i ferier og på helligdage, hvorfor det er en god idé at tjekke Tropikariets egen hjemmeside.

Find vej til troperne

Tag bussen. Overfor færgeterminalen i Helsingborg afgår bus nr. 1 og 7, som kører til Tropikariet (nordgående retning). Man skal stå af ved Juelsgatan station, som ligger lige efter Mc Donalds. Gå herefter mod Mc Donalds, men drej ned ad Hävergatan, som er første vej til venstre. Det tager blot to minutter. Kommer man i bil, kan man finde vejbeskrivelse på Tropikariets hjemmeside

Det anbefales at komme tidligt på dagen eller hen ad eftermiddagen, hvor dyrene er mest aktive. Midt på dagen tager mange af dyrene en velfortjent siesta.

Adresse
Tropikariet
Hävertgatan 21
S-254 52 Helsingborg
Tlf. 0046 42 1300 35
E-mail: marianne@tropikariet.com

Læs mere på Tropikariets egen hjemmeside.

Persondataforordningen ForSea Helsingør ApS lagrer dine data i overensstemmelse med persondataloven. Vi gemmer dine oplysninger for at kunne give bedre og mere målrettede tilbud til den enkelte kunde. Du kan til hver en tid framelde dig vores nyhedsmails, og anmode ForSea om at få slette alle dine oplysninger. Med din tilmelding til vores nyhedsmail, giver du samtykke til at vi gemmer dine oplysninger og anvender disse i forbindelse med målrettede tilbud.